Case Kundekrav

Fuldautomatisk CO2-rapportering

Samhandel har gjort det lettere for deres medlemmer at få styr på deres klimaaftryk. Gennem en innovativ løsning, udviklet i samarbejde med Verarca, bliver CO2-udledningen nu automatisk beregnet direkte fra fakturaerne. Det giver medlemmerne præcise klimadata – helt uden ekstra administrativt arbejde.

Samhandel®

Samhandel er Danmarks førende indkøbskæde for HoReCa-branchen. Siden etableringen i 2007 har de som non-profit forening arbejdet med én klar mission: At skabe bedre vilkår for medlemmerne og sende alt overskud tilbage til dem. Medlemsbasen er mangfoldig – her findes både store hotelkæder og omkring 250 mindre restauranter, og caféer spredt over hele landet. Foruden hotelkæder som blandt andet Strawberry, Milling Hotels, Brøchner Hotels, Go Hotels og Core Hotel, der håndterer Four Points Flex by Sheraton, repræsenterer Samhandel også kantiner, store standalone hoteller, kroer, vandrehjem og idrætsfaciliteter. Med fælles indkøbskraft sikrer de konkurrencedygtige priser og optimale betingelser for alle medlemmer.

Med hundredvis af medlemmer stod Samhandel over for en central udfordring: Hvordan kunne de hjælpe deres medlemmer med at få præcise CO2-data uden at pålægge dem en tidskrævende opgave?

Løsningen blev et strategisk partnerskab med Verarca. Samhandel har stået for integrationen til deres medlemmers økonomisystemer, hvorefter Verarca har klaret resten. Samarbejdet har været præget af en fælles ambition om at skabe en brugervenlig og effektiv løsning. Samhandels medlemmer kan nu nemt få adgang til deres CO2-data og hurtigt danne sig et overblik over deres klimaaftryk – både fra egne indkøb og fra leverandørkæden.

“Hos Samhandel arbejder vi konstant på at skabe værdi for vores medlemmer og vi er stolte af at kunne præsentere en løsning, der forenkler CO2-rapporteringen for vores medlemmer og samtidig skaber mere tid til fokus på bæredygtighed og forretningsudvikling. Vores nye fuldautomatiserede system fjerner ikke kun en betydelig administrativ byrde, men giver også et præcist og pålideligt indblik i klimaaftrykket – uden at medlemmerne skal gøre noget ekstra.”

Torben Serritslev
Torben Serritslev
Direktør i Samhandel

Stigende krav om klimadokumentation i HoReCa-branchen

  • Samhandels medlemmer står over for voksende efterspørgsel på at dokumentere deres klimaaftryk – både fra kunder, myndigheder og egne bæredygtighedsstrategier.
  • Traditionel CO2-rapportering kræver manuel indsamling og analyse af data fra leverandører, hvilket er både tids- og ressourcekrævende.
  • Mange medlemmer mangler specialviden og værktøjer til at udføre præcise CO2-beregninger, hvilket udgør en barriere for deres bæredygtighedsarbejde.

Et system for automatiseret CO2-rapportering

  • Verarca har udviklet en avanceret løsning, der automatisk analyserer leverandørfakturaer og knytter præcise CO2-data til hver enkelt transaktion.
  • Systemet er integreret problemfrit med Samhandels leverandører, så CO2-data automatisk beregnes for de fremsendte faktura uden en tidskrævende, manuel indsats fra medlemmernes side.
  • Medlemmerne får direkte adgang til deres klimadata, hvor de kan danne sig et samlet overblik over deres klimaaftryk fra både egne indkøb og fra hele leverandørkæden.

Et løft i medlemmernes bæredygtighedsarbejde

  • Medlemmerne opnår en fuldautomatiseret CO2-rapportering uden behov for manuelle beregninger eller kompleks dataindsamling. De får samtidig adgang til nøjagtige og troværdige CO2-data, som kan anvendes direkte i ESG-regnskaber og til udvikling af bæredygtighedsstrategier.
  • Medlemmernes administrative byrde reduceres markant, hvilket frigør ressourcer, så medlemmerne kan fokusere på deres kerneforretning og bæredygtige initiativer.
  • Samhandel understreger sin position som en innovativ og bæredygtig samarbejdspartner for virksomheder, der ønsker at tage ansvar for deres klimaaftryk på en enkel og effektiv måde.

Kontaktoplysninger
https://samhandel.dk/bliv-medlem/

Glade Verarca kunder

FÅ HJÆLP TIL NÆSTE SKRIDT

Mangler du noget eller har du spørgsmål?

Ring eller skriv til os! Vi er klar til at hjælpe dig med at komme i gang med automatisk CO2-beregning.

Kontakt
Contact form image