Krav til klimaregnskab

EU har indført nye krav til rapportering om klimaregnskab og CO2-dokumentation, som vil have en stor påvirkning på europæiske og danske virksomheder fra 2024 og årene frem. De nye krav fra EU vil ikke blot påvirke store og internationale virksomheder, men også mange af de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.

Men hvilken indvirkning har dokumentationskravene til dig, der driver virksomhed? Læs med her i artiklen, hvor vi vil grave dybere ned i de nye krav, så du kan blive klogere på, hvad der er op og ned.

EU’s nye krav til klimaregnskab

EU’s initiativ med de nye krav om klimaregnskab og CO2-beregning markerer et betydeligt skridt i kampen mod klimaforandringer og målet om at reducere globale drivhusgasemissioner. De nye krav vil ikke blot forandre virksomhedernes tilgang til bæredygtighed, men også indføre strengere standarder for, hvordan virksomheder rapporterer deres miljøpåvirkning. Det vil med andre ord skabe en højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til det miljømæssige aftryk, som virksomheder efterlader.

Allerede fra i år, 2024, træder en afgørende ændring i kraft for europæiske virksomheder. Her vil statsejede og børsnoterede virksomheder med +500 medarbejdere skulle levere en omfattende klimarapport inklusiv CO2-dokumentation – det bliver altså et lovkrav fra EU. Det er dog også værd at bemærke, at det vil ramme disse store virksomheders leverandører, da virksomhederne skal rapportere deres CO2-forbrug hele vejen gennem deres værdikæde. Så selvom det (endnu) ikke er et lovmæssigt krav, at jeres virksomhed skal levere en klimarapport, så kan I alligevel være nødsaget til at fremskaffe CO2-data til jeres samarbejdspartnere.

De statsejede og børsnoterede virksomheder med 500+ medarbejdere skal altså aktivt bede deres leverandører om dokumenterede oplysninger om CO2-udledning. Fordelen er samtidig at disse data også kan give virksomheder oplysninger om, hvor de i deres forsyningskæde kan sætte indsatser ind for at reducere CO2-udslippet. Det vil på den måde hjælpe jer med at forbedre jeres planer for klimaet og støtte mere miljøvenlig og ansvarlig forretning i hele branchen.

Hvorfor disse nye klimakrav?

De nye EU-klimakrav er blevet indført med henblik på at fremskynde den grønne omstilling i hele EU. Erhvervslivet i Europa, herunder Danmark, spiller en central rolle i denne overgang, da det udgør en betydelig del af den samlede CO2-udledning.

Med EU’s ambitiøse klimamål både på nationalt og internationalt plan er det nødvendigt at målrette reguleringen af erhvervslivets aktiviteter. Det sikrer en mere effektiv reduktion af drivhusgasemissioner og fremmer bæredygtighed på tværs af medlemslandene. Ved at implementere strengere klimakrav skaber EU en ensartet og ansvarlig ramme, der styrker den grønne omstilling og bidrager til at opfylde globale klimaforpligtelser.

Fra store virksomheder til SMV’er: Den store omstilling

Denne nye lovgivning rækker altså ud over de store, multinationale virksomheder med deres veludviklede bæredygtighedsstrategier. Den rammer også hjertet af den danske forretningsmodel: SMV’er, der fungerer som nøgleleverandører til de større spillere. Implementeringen af CO2-beregninger og klimaregnskaber kan være en kompleks opgave, særligt hvis man står uden de nødvendige ressourcer eller ekspertise.

Mens en række store virksomheder allerede har integreret bæredygtighed i deres forretningsmodel, vil mange SMV’er stå over for en ny og udfordrende virkelighed. Det kan kræve betydelige investeringer i ny teknologi, dataindsamling og kompetenceløft blandt medarbejderne. Der er med andre ord tale om en omfattende indsats, der kan resultere i en stor byrde både tids- og ressourcemæssigt.

Netop derfor er det nødvendigt med innovative løsninger. Med Verarcas brugervenlige software løftes byrden betydeligt. Vores teknologiske løsninger er skræddersyet til at guide virksomheder igennem den komplekse proces, som gør det nemmere at opfylde de nye krav og sikre, at jeres klimaregnskaber ikke bliver en tung opgave.

Klik ind og læs mere om Verarca lige her.

Det rette tidspunkt for handling

Selvom lovgivningen måske først rammer jeres virksomhed om nogle år, så er tiden til at handle allerede nu. Hvis lovgivningen endnu ikke har berørt jeres virksomhed, så kommer den snart til det.

Fastlæg klare mål, tidsplaner og initiativer i jeres bæredygtighedsplan. De kommende krav om CO2-dokumentation vil påvirke jeres forretning bredt, fra investering i grøn teknologi og CO2-reduktion til effektiv ressourceanvendelse og ansvarlig forsyningskæde.

Nogle virksomheder er allerede på forkant og investerer tidligt i grøn innovation for at skabe en konkurrencefordel. Andre venter og ser, hvordan markedet udvikler sig. Uanset strategi, kan en proaktiv tilgang til bæredygtighed åbne døre for nye forretningsmuligheder, forbedre jeres omdømme og tiltrække bæredygtighedsbevidste investorer. Så tøv ikke – tag stilling nu og vær foran lovgivningen.

Fordelene ved klimaregnskab

Selvom overholdelse af EU’s nye krav ift. dokumentation er afgørende, er fordelene ved klimaregnskab langt mere omfattende end blot at opfylde dokumentationskravene. Ved at indsamle og analysere data om virksomhedens CO2-udledninger kan virksomheder identificere muligheder for effektivisering og reduktion af deres miljømæssige aftryk.

Et grundigt klimaregnskab kan også være et værdifuldt redskab til at demonstrere virksomhedens engagement i bæredygtighed over for interessenter, herunder kunder, investorer og samfundet som helhed. Det kan styrke virksomhedens omdømme og differentiere den på markedet som en miljøbevidst aktør.

Fem konkrete fordele ved CO2-dokumentation og klimaregnskab

Herunder har vi oplistet de fem mest betydelige fordele ved at føre CO2-dokumentation.

  1. Kom på forkant med klimalovgivningen: Alfa og omega er naturligvis I kommer på forkant med klimalovgivningen. Ved at implementere CO2-dokumentation får I mulighed for at være proaktive i forhold til kommende klimareguleringer og lovgivning. Det giver jer et forspring i forhold til at tilpasse jeres forretningsstrategi og operationelle processer til de kommende krav.
  2. Opnå konkurrencefordele: Virksomheder, der formår at reducere deres CO2-udledninger og implementere bæredygtige praksisser, kan positionere sig som førende aktører inden for de respektive brancher. Det kan tiltrække kunder, investorer og samarbejdspartnere, hvilket kan resultere i øget brandværdi og markedsandel.
  3. Styrket omdømme og brandværdi: Virksomheder, der viser engagement i at reducere og dokumentere deres CO2-aftryk, opnår ofte et positivt omdømme i samfundet. Dette kan ligeledes styrke jeres brandværdi og skabe større tillid og loyalitet blandt kunder, medarbejdere og interessenter.
  4. Risikostyring og langsigtede investeringer: Ved at identificere og vurdere potentielle risici relateret til klimaforandringer og CO2-udledninger kan I træffe mere informerede beslutninger om jeres langsigtede investeringer og forretningsstrategier. Det bidrager til at minimere risici og sikre jeres stabilitet og modstandsdygtighed over for fremtidige klimaforandringer og regulatoriske ændringer.
  5. Forbedret adgang til nye markeder og kunder: Virksomheder, der demonstrerer et klart engagement i bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis gennem CO2-regnskab, kan åbne dørene til nye markeder og kundesegmenter, som værdsætter og prioriterer miljømæssige og sociale hensyn. Det kan åbne for nye forretningsmuligheder og øge jeres markedsandel og indtjeningspotentiale på lang sigt.

Kort om ESG

Når virksomheder skal udforme en klimarapport, så kræver det at der tages stilling til og integreres ESG-principper i forretningsstrategier og drift for at sikre bæredygtighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i virksomhederne.

ESG står for Environmental, Social og Governance.

Environmental-faktoren fokuserer på virksomhedernes indvirkning på miljøet, herunder deres klimapåvirkning, ressourceforbrug og miljøbeskyttelsespraksisser. Med EU’s kommende krav til CO2-dokumentation bliver det endnu vigtigere for virksomheder at integrere miljøhensyn i deres forretningsstrategi og rapportering.

Social-faktoren ser på virksomhedens forhold til medarbejdere, leverandører, kunder og lokalsamfundet, herunder arbejdsforhold, menneskerettigheder og samfundsansvar.

Sidst fokuserer Governance-faktoren på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og transparens i beslutningstagning. Disse tre dimensioner arbejder sammen for at give et holistisk billede af virksomhedens samlede præstation i lyset af EU’s skærpede krav.

Med de kommende EU-krav til CO2-dokumentation er ESG-kriterier blevet endnu vigtigere for virksomhederne. Virksomheder, der aktivt integrerer ESG-principper i deres forretningsstrategi og opfylder EU’s CO2-dokumentationskrav, positionerer sig selv bedre til at håndtere risici, udnytte muligheder og skabe værdi på lang sigt i det europæiske marked. Det kan altså bidrage til at styrke jeres konkurrenceevne og sikre overholdelse af fremtidige EU-regulativer, samtidig med at det opfylder forbrugernes og investorernes krav om ansvarlig forretning.

GHG-protokollen: Grundlaget for præcis og transparent dokumentation

Man kan ikke sige klimaregnskab uden også at nævne GHG-protokollen. Men hvad er det overhovedet?

Hos Verarca anvender vi den anerkendte, internationalt standardiserede GHG-protokol, som de seneste 20 år har skabt fundamentet for de metoder, som anvendes til måling og styring af drivhusgasemissioner. Det kan du læse mere om lige her.

GHG-protokollen, eller Greenhouse Gas Protocol, er en international standard for at måle, rapportere og administrere drivhusgasemissioner. Protokollen blev udviklet af World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). Formålet med GHG-protokollen er at give virksomheder, organisationer og regeringer en ensartet metode til at kvantificere og rapportere deres drivhusgasudledninger.

Et af de vigtigste elementer i GHG-Protokollen er dens omfattende tilgang til drivhusgasemissioner. Ved at inkludere alle seks drivhusgasser – CO2, metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorcarboner (HFC’er), perfluorcarboner (PFC’er) og svovlhexafluorid (SF6) – giver den en mere komplet og nuanceret forståelse af virksomheders klimapåvirkning. Dette er afgørende, da forskellige gasser har forskellige potentiale til at forårsage global opvarmning over forskellige tidsperioder.

Desuden fremmer GHG-protokollen transparent og troværdig rapportering af klimadata. Det er essentielt for at opbygge tillid blandt interessenter som investorer, forbrugere og offentlige institutioner. Nøjagtig og pålidelig information gør det lettere for virksomheder at identificere og implementere effektive reduktionsstrategier.

Forklaring af de tre scopes i klimaregnskabet

Klimaregnskabet opererer med tre forskellige scopes, der hjælper virksomheder med at kategorisere og forstå deres CO2-udledninger mere præcist. Disse scopes repræsenterer forskellige kilder til drivhusgasemissioner. Hos Verarca opdeler vi altid udregningerne i de tre forskellige scopes, som giver dig et overskueligt overblik i Verarcas dashboard.

Scope 1

Scope 1-emissioner inkluderer direkte udledninger af drivhusgasser, som stammer fra virksomhedens egne aktiviteter og faciliteter. Det kan omfatte forbrænding af fossile brændstoffer som naturgas, diesel eller benzin til opvarmning, køling og drift af maskiner og udstyr. Det omfatter også udledninger fra industrielle processer såsom kemisk produktion eller raffinering. Disse emissioner er direkte relateret til virksomhedens egne aktiviteter og er normalt relativt lette at identificere og kvantificere.

Scope 2

Scope 2-emissioner dækker indirekte udledninger af drivhusgasser, der opstår som følge af den elektricitet, varme eller køling, som virksomheden køber eksternt og forbruger i sine aktiviteter. Disse emissioner opstår under produktionen af den købte energi, såsom kul- eller gasfyrede kraftværker

Scope 3

Scope 3-emissioner er de mest komplekse og omfattende, da de dækker alle andre indirekte udledninger af drivhusgasser, der stammer fra virksomhedens aktiviteter, men som er uden for dens direkte kontrol. Det kan omfatte udledninger fra leverandørers produktion og transport, transport af produkter til og fra virksomheden, medarbejderes pendling, affaldshåndtering og andre relaterede aktiviteter i hele værdikæden. Scope 3-emissioner udgør ofte den største del af en virksomheds samlede CO2-aftryk og kræver samarbejde på tværs af værdikæden for at identificere og reducere.

GHG-protokollen identificerer 15 underkategorier af Scope 3-emissioner for at hjælpe virksomheder med at systematisk vurdere og rapportere deres indirekte udledninger:

  • Indkøbte varer og tjenesteydelser
  • Anlægsaktiver (køb af maskiner, produktudstyr mm.)
  • Brændsel- og energirelaterede aktiviteter, som ikke er omfattet af Scope 1 og 2
  • Upstream transport og distribution
  • Affald genereret i forbindelse med aktiviteter
  • Forretningsrejser
  • Medarbejderpendling til arbejde
  • Upstream-leasede aktiviteter
  • Downstream-transport og distribution
  • Forarbejdning af solgte produkter
  • Brug af solgte produkter
  • Behandling/bortskaffelse af solgte produkter efter endt levetid
  • Downstream-leasede aktiviteter
  • Franchises
  • Investeringer

 

For virksomheder er det afgørende at identificere og rapportere alle tre scopes i deres klimaregnskab for at opnå en helhedsorienteret forståelse af deres samlede CO2-aftryk og identificere områder, hvor der kan gøres fremskridt mod målet om at reducere emissioner og fremme bæredygtig praksis.

Udfordringer og muligheder for SMV’er

Som allerede beskrevet, så kan det for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) være svært at komme i gang med klimaregnskaber og CO2-beregninger. Manglende ressourcer og viden gør det udfordrende. Derfor er det vigtigt med støtte og vejledning, så SMV’erne kan tilpasse sig de nye regler på en effektiv og økonomisk måde. Ved hjælp af vores smarte software hos Verarca, så kan det heldigvis gøre CO2-dokumentationen overskuelig og let tilgængelig for alle størrelser af virksomheder. Med Verarca sparer du nemlig både en masse tid og ressourcer, som kan bruges mere fornuftigt i andre dele af virksomheden.

Men samtidig bør SMV’er ikke kun se udfordringer ift. de nye EU-krav. Der er nemlig også gode forretningsmuligheder i selve dokumentationen og bæredygtighed. Flere forbrugere og virksomheder foretrækker at handle med bæredygtige organisationer. Det åbner altså op for nye markeder og samarbejdspartnere for SMV’er, der satser på bæredygtighed.

Ved at engagere sig i bæredygtige initiativer kan SMV’er ikke kun overholde lovgivningen, men også styrke deres brand, fastholde kunder og få adgang til nye markeder. Så det betaler sig at tage bæredygtighed alvorligt.

Økonomiske konsekvenser af EU’s nye klimakrav

Implementeringen af EU’s nye klimakrav vil utvivlsomt medføre økonomiske konsekvenser for nogle virksomheder. På kort sigt kan virksomheder opleve betydelige omkostninger i forbindelse med tilpasning af deres forretningsmodel, investering i grøn teknologi og træning af medarbejdere for at opfylde de nye krav. Disse omkostninger kan variere afhængigt af virksomhedens størrelse, sektor og nuværende miljøpraksis. Men ved hjælp af Verarca er du allerede godt på vej og kan spare både tid og ressourcer.

På den lange bane kan der være penge at spare ved at følge miljøkravene. Virksomheder, der mindsker deres CO2-udslip og bruger bæredygtige metoder, kan spare på energi og materialer. Det kan betyde færre omkostninger og bedre økonomi i fremtiden. Hvis en virksomhed er kendt for at være grøn, kan det give dem et bedre ry. Det kan igen gøre kunder mere loyale og tiltrække flere nye kunder. Der kan også åbne sig muligheder for at komme ind på nye markeder og få investeringer fra folk, der er interesserede i klimaet. Desuden kan miljøkravene få virksomheder til at finde på nye ideer og produkter, der er gode for miljøet. Det kan betyde nye spændende forretningsmuligheder og måder at tjene penge på.

Implementering af klimastrategier i praksis

Når det kommer til at implementere klimastrategier i virksomheder, så er der flere konkrete trin og metoder, I kan anvende for fremme bæredygtighed på en effektiv måde og samtidig vise nogle flotte tal ved CO2-dokumentationen.

Ved at følge disse nedenstående trin og metoder kan I effektivt implementere jeres klimastrategier og bidrage positivt til den globale indsats for at bekæmpe klimaforandringer. Det er vigtigt at huske, at en vellykket implementering af klimastrategier kræver en integreret tilgang, der involverer alle dele af virksomheden, fra ledelse og medarbejdere til leverandører og kunder.

Valg af bæredygtige leverandører

I en virksomheds rejse mod en mere bæredygtig drift er valget af leverandører afgørende. Det er ikke blot et spørgsmål om at finde de mest omkostningseffektive partnere, men også om at identificere de leverandører, der aktivt arbejder på at minimere deres miljøpåvirkning, som kan ses gennem CO2-dokumentation.

Det første skridt i denne proces er en grundig analyse af eksisterende leverandører og potentielle nye partnere. I bør vurdere leverandørernes miljømæssige aftryk, herunder deres energiforbrug, affaldshåndtering og vandforbrug. Det kan involvere en detaljeret gennemgang af leverandørernes CO2-dokumentation, miljørapporter, certificeringer og andre relevante dokumenter.

En vigtig faktor er leverandørernes forpligtelse til at reducere CO2-udledning. Det kan omfatte deres brug af grøn energi, implementering af energieffektive teknologier og deltagelse i klima- og bæredygtighedsinitiativer. Ved at vælge leverandører, der aktivt arbejder på at nedbringe deres CO2-aftryk, kan virksomheden ikke kun mindske sin egen indvirkning, men også motivere hele forsyningskæden til at tage ansvar for klimaet.

Investering i grøn teknologi

Investering i grøn teknologi spiller en central rolle i at opfylde bæredygtighedsmål og reducere miljøpåvirkningen. Grøn teknologi repræsenterer en innovativ tilgang til at forbruge og generere energi på en mere effektiv og miljøvenlig måde.

Nogle af de mest synlige og direkte måder at implementere grøn teknologi på er gennem installation af solpaneler, energieffektive maskiner samt implementering af smarte bygningsstyringssystemer der kan optimere brugen af energi og ressourcer i virksomhedens faciliteter såsom belysning, opvarmning, ventilation og aircondition.

Sammenfattende kan investering i grøn teknologi være en oplagt løsning for virksomheder, der søger at kombinere bæredygtighed med økonomisk vækst. Ved at adoptere disse innovative teknologier kan I ikke kun reducere jeres miljøpåvirkning og opfylde klimamål, men også realisere betydelige besparelser og forbedre jeres konkurrenceevne i det grønne marked gennem flotte CO2-tal.

Kommunikation af CO2-dokumentation og klimainitiativer

En klimarapport behøver ikke kun være for virksomhedens interne brug. Hvis I har imponerende data og initiativer, som I gerne vil fremhæve, så del det endelig med andre. Det kan fx være ved at fremvise de overskuelige dashboards fra vores innovative software hos Verarca.

Det er afgørende, at I kommunikerer jeres grønne initiativer klart og tydeligt. Når både medarbejdere og andre interesserede kender til jeres miljøindsats, opbygges der tillid, og engagementet stiger. Når alle er velinformerede om de grønne mål og fremskridt, øges sandsynligheden for at opfylde disse mål succesfuldt.

Intern kommunikation

Internt kan I skabe en kultur for bæredygtighed ved aktivt at engagere medarbejderne gennem forskellige kommunikationskanaler. Møder og oplæg er en fremragende platform for at fremhæve virksomhedens bæredygtige initiativer, dele fremskridt og opfordre til medarbejderinvolvering og feedback. Desuden kan regelmæssige nyhedsbreve og opdateringer på virksomhedens intranet tjene som effektive værktøjer til at holde medarbejderne informeret om de seneste udviklinger, succeshistorier og muligheder for at deltage i bæredygtighedsprojekter eller -initiativer.

Ekstern kommunikation

Eksternt kan I udnytte en række kommunikationskanaler til at nå ud til kunder, investorer og den bredere offentlighed med jeres bæredygtige budskaber. Jeres hjemmeside bør samtidig fremhæve bæredygtige praksisser, mål og resultater på en klar og tilgængelig måde. Sociale medier kan også bruges til at dele inspirerende historier, videoer og opdateringer, der fremhæver jeres engagement i bæredygtighed og opmuntre til dialog og deltagelse fra følgere og måske endda potentielle kunder.

Desuden kan pressemeddelelser, årsrapporter (og nu også klimarapporter) tjene som vigtige platforme for at informere medierne, investorer og andre interessenter om jeres bæredygtige præstationer og fremtidsplaner. Ved at kommunikere åbent og ærligt om jeres klimainitiativer og fremskridt, kan I styrke jeres brand, opbygge et positivt omdømme og skabe en stærkere forbindelse med jeres stakeholders.

Sammenfattende er effektiv kommunikation af klimainitiativer afgørende for at mobilisere internt engagement, opbygge ekstern tillid og fremme bæredygtig praksis på tværs af hele virksomheden. Ved at integrere en proaktiv og transparent kommunikationsstrategi kan I sikre, at jeres bæredygtige indsats ikke kun bliver hørt, men også forstået, værdsat og støttet af alle stakeholders.

Et kig ind i krystalkuglen: Fremtidige tendenser i forhold til klimakrav

Det stigende fokus på klimaforandringer og bæredygtighed vil formentlig kun fortsætte med at forme virksomhedernes landskab i de kommende år, særligt med hensyn til skærpede klimakrav og -standarder.

Lovgivningsmæssige ændringer vil spille en afgørende rolle i denne udvikling. Organisationer over hele verden vil sandsynligvis intensivere deres indsats for at bekæmpe klimaforandringer ved at indføre strengere miljøstandarder, klimamål og reguleringer. Det kan inkludere indførelsen af CO2-afgifter, kvotesystemer for drivhusgasemissioner og større krav om obligatorisk rapportering af virksomheders klimapåvirkning.

Forbrugeradfærd vil også spille en vigtig rolle i fremtiden for klimakrav. Med en stigende bevidsthed om klimaforandringer og miljøpåvirkning vil forbrugere i stigende grad efterspørge produkter og tjenester, der er produceret og leveret på en bæredygtig måde. Det vil presse virksomheder til at revidere deres forretningsmodeller, skifte til grønnere produktionsmetoder og udvikle mere bæredygtige produkter og løsninger.

Afslutningsvis er det afgørende for virksomheder at være proaktive i deres tilgang til disse fremtidige tendenser og udviklinger inden for klimakrav. Ved at tilpasse sig skiftende lovgivning, omfavne teknologisk innovation og reagere på forbrugernes krav kan virksomheder overholde de nye klimakrav. Teknologiske fremskridt vil fortsat transformere virksomheders tilgang til klimaregnskab. Innovativ teknologi såsom Verarca vil blive integreret i klimastyringssystemer, hvilket vil gøre det muligt for virksomheder at indsamle, analysere og validere klimadata med større præcision og transparens.

Opsummering: En ny æra for CO2-dokumentation og klimaansvar

EU har indført nye krav om klimaregnskab og CO2-dokumentation, som påvirker både store og små virksomheder i Danmark. Disse krav, der træder i kraft fra 2024 og frem, pålægger først og fremmest statsejede og børsnoterede virksomheder med over 500 medarbejdere at levere omfattende klimarapporter, der skal indeholde detaljeret CO2-dokumentation. Desuden skal disse virksomheder anmode deres leverandører om dokumentation af CO2-udledning gennem deres værdikæde. Målet med disse nye krav er at fremskynde den grønne omstilling og reducere CO2-udledningen for at imødekomme EU’s ambitiøse klimamål.

For virksomhederne indebærer dette behovet for at investere i ny teknologi, dataindsamling og kompetenceløft, der kan være en tung byrde både tids- og ressourcemæssigt. Dog kan dette også ses som en mulighed for at identificere og reducere CO2-udslip og forbedre bæredygtighedsstrategier. Implementering af klimaregnskaber kan give virksomhederne konkurrencefordele, styrket omdømme og adgang til nye markeder.

For at opfylde disse krav effektivt er det vigtigt for virksomhederne at handle proaktivt, fastlægge klare mål og tidsplaner. Kom godt på vej ved hjælp af Verarcas software, som kan lette byrden ved CO2-dokumentation og klimaregnskab.

 

Oftest stillede spørgsmål

  • Hvad er et klimaregnskab?

Et klimaregnskab er en opgørelse af en virksomheds samlede udledning af drivhusgasser. En klimarapport eller ESG-rapport indeholder udover CO2-dokumentation for virksomheden også længere tekstafsnit omkring miljøtiltag, indsatsområder, personaleforhold og meget andet.

  • Hvem skal lave et klimaregnskab?

Organisationer, virksomheder og offentlige institutioner skal lave et klimaregnskab. I første omgang træder det i 2024 i kraft for statsejede og børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte, men det påvirker også leverandørerne hertil, som skal afgive deres CO2-data.

  • Hvornår træder de nye klimakrav i kraft?

EU’s nye krav om klimaregnskab og CO2-beregning vil have betydelig indvirkning på danske virksomheder fra 2024 og fremad. Først rammer det de statsejede og børsnoterede virksomheder med 500+ medarbejdere, dernæst i 2025 vil det ramme virksomheder med +250 medarbejdere og/eller 40 mio. euro i nettoomsætning. Dernæst vil det være de børsnoterede SMV’er fra og med 2028.

  • Hvorfor er de nye klimakrav blevet indført?

De nye klimakrav ift. CO2-dokumentation er blevet indført for at regulere erhvervslivets aktiviteter og sikre en positiv indvirkning på miljøet og samfundet som helhed.

  • Hvordan kan virksomheder forberede sig på de nye klimakrav?

Virksomheder bør investere i nødvendige ressourcer og teknologier og forberede sig på ændringerne for at opfylde de nye krav og realisere fordelene ved klimaregnskab. Dette kan eksempelvis gøres ved hjælp af Verarca.

  • Hvordan kan vi udregne vores CO2-regnskab til klimarapporten?

Det kan tage utallige timer at dokumentere CO2-forbruget manuelt. Med Verarca gør I det automatisk, præcist og lynhurtigt. På den måde sparer I både tid og besvær.

  • Hvad er fordelene ved at implementere klimaregnskab?

Fordele ved klimaregnskab inkluderer muligheden for at være proaktiv over for kommende klimareguleringer, opnå konkurrencefordele, styrke omdømme og brandværdi, samt forbedre adgangen til nye markeder og kunder.

  • Hvad er de tre scopes i klimaregnskabet, og hvad repræsenterer de?

Klimaregnskabet opererer med Scope 1, Scope 2 og Scope 3. Scope 1 inkluderer direkte udledninger, Scope 2 dækker indirekte udledninger af købt energi, og Scope 3 omfatter alle andre indirekte udledninger, såsom leverandørers produktion og transport. Hos Verarca opdeler vi overskueligt de tre scopes i dashboards.

VI ER KLAR TIL AT RÅDGIVE DIG

Digitalt og compliant CO2-beregner inden for gældende lov