Trefadder Danmark
Trefadder Danmark udspringer af det norske selskab Trefadder, som siden 2019 har arbejdet med at plante klimaskov og bevare eksisterende skove. Med opbakning fra både den Norske Skovfond og den norske stat har Trefadder etableret sig som en af de førende aktører inden for løsninger til virksomheder, der aktivt ønsker at tage ansvar for deres klimaaftryk på en troværdig og veldokumenteret måde.
“Verarca var en af de allerførste eksterne partnere, jeg rakte ud til. I Trefadder Danmark er det afgørende for os at samarbejde med partnere, der er troværdige – og vi ser Verarca som et fagligt fyrtårn indenfor deres felt.”
For Trefadder Danmark handler skovprojekter ikke kun om at plante nye træer, men også om at beskytte og genoprette eksisterende skove. De arbejder med genopretning af skovområder langs den norske vestkyst, etablering af levesteder for fugle og andre arter samt bevaring af gamle skove med høj biodiversitetsværdi. Deres indsats sikrer, at virksomheder, der samarbejder med Trefadder Danmark, bidrager til klimaindsatser med dokumenteret effekt og langtidsholdbar betydning.
Gennemsigtighed og sporbarhed er centrale værdier i Trefadder Danmarks tilgang. De ønsker, at deres kunder skal kunne stole på, at deres bidrag gør en reel forskel for de kommende generationer.
Samarbejdet mellem Verarca og Trefadder Danmark bygger på en fælles ambition om at gøre virksomhedernes klimaindsatser mere datadrevne og målrettede. Trefadder Danmark kan med udgangspunkt i klimadata fra Verarca hjælpe virksomheder med at tage ansvar for deres CO2-udledninger.
Ydelser og ekspertiseområder
- Videnskabeligt funderede skovprojekter med dokumenteret klimaeffekt
- Beskyttelse og genopretning af eksisterende skovområder
- Biodiversitetsfremmende tiltag – herunder etablering af levesteder
- Sporbarhed og dokumentation af klimaindsatser
- Rådgivning om ansvarlig håndtering af CO2-aftryk
Kontaktoplysninger
Website: www.trefadder.dk
E-mail: info@trefadder.dk