Landbrug, transport, energi og industri vurderes at være de væsentligste, da disse har en større udledning relativt til øvrige brancher. Foto: Jyske Bank. På billedet: Katrine Ziska, fagansvarlig for bæredygtighed i Jyske Bank Erhverv.

Hos Jyske Bank mærkes L 193 først og fremmest i bankens risikostyring. “Det er faktisk vores risikoafdeling, der har fået ekstra travlt,” fortæller Katrine Ziska. Den nye lov stiller nemlig krav om, at bankernes bestyrelse og direktion skal kunne vurdere og håndtere ESG-relaterede risici på et strategisk niveau.

For Jyske Bank betyder det ikke et brat kursskifte, men snarere en acceleration af en udvikling, der allerede var i gang. Banken har i flere år arbejdet målrettet med bæredygtighed, så loven opleves som en naturlig forlængelse af den eksisterende strategi. “Vi er godt rustet,” forklarer Katrine Ziska og peger på, at Jyske Bank allerede har etableret processer, værktøjer og kompetencer i ledelsen, som taler ind i L 193. Samtidig betyder L 193 en form for udligning i sektoren. Hvor større banker som Jyske Bank og Danske Bank tidligere var forpligtet til ESG-rapportering, får mindre pengeinstitutter nu samme krav. Det skaber et mere lige konkurrencebillede og ens rammer for risikovurdering.

I praksis arbejder Jyske Bank på flere fronter med L 193. Banken skal fremover kunne inkorporere ESG-risici, udarbejde klimaomstillingsplaner og kortlægge udsatte sektorer. Internt har banken udpeget fem brancher, som vurderes at være de væsentligste. Landbrug, transport, energi og industri, da disse har en større udledning relativt til øvrige brancher, samt ejendomme, da dette udgør en væsentlig andel af balancen – her intensiveres arbejdet med data og omstillingsplaner.

I forlængelse af vores arbejde vil der blive arbejdet med en nuanceret tilgang til kunder ud fra branche og størrelse, hvor fokus bliver kundernes evne til at identificere de ESG-relaterede risici og håndtere disse risici. Jyske Bank anvender en dialogbaseret tilgang, hvor rådgiverne gennemgår virksomhedens ESG-forhold via et spørgeskema, den såkaldte ESG-profil. Profilen munder ud i en farveskala fra grøn til rød, som hjælper banken med at identificere kunder med en forhøjet ESG-relateret risiko, som indgår i den samlede kreditvurdering – men hidtil alene i et begrænset omfang.

Vi har gennem de seneste år indsamlet kundernes ESG-rapportering uden at have stillet krav. Vi ser data som nødvendige for at kunne dokumentere håndtering af de ESG-relaterede risici så data vil komme til at fylde mere i fremtiden – særligt for virksomheder i udsatte brancher.

“Det er en måde at få indsigt og starte en samtale om bæredygtighed – ikke en pisk,” forklarer Katrine Ziska. I stedet forsøger banken at hjælpe kunderne i gang. Jyske Bank har udviklet en række værktøjer og skabeloner til ESG-rapportering, som kunderne frit kan benytte til at komme i gang med bæredygtighedsarbejdet.

Der findes allerede en måde at gøre ESG-data tilgængelig, valid og anvendelig på. Den hedder Verarca og tilbydes allerede af eksempelvis Jyske Bank. Foto: Verarca. På billedet: Søren Orluf, CEO hos softwareleverandøren Verarca. 

Mens bankerne finpudser modeller og rammer for kreditvurdering, arbejder softwareleverandører som Verarca på den praktiske del af udfordringen: at gøre ESG-data tilgængelig, valid og anvendelig.

“Der findes stort set ikke en virksomhed, vi taler med, der ikke kan se, at bæredygtighed er et tema, man skal forholde sig til,” siger Søren Orluf. “Mange er stadig usikre på, hvordan de skal gøre det.” Verarca samarbejder i dag med flere banker om at tilbyde virksomheder en nem måde at beregne og dele deres klimaaftryk på. Platformen gør det muligt for virksomheder at udarbejde klimaregnskaber og ESG-data i et standardiseret format, som på sigt kan overføres direkte til banken.

“Vi prøver at gøre det så enkelt som muligt,” forklarer Søren Orluf. “Det skal være nemt at indsamle data, nemt at få det beregnet, og nemt at sende videre – for eksempel til sin bank eller kunde.”

Behovet for standardisering og validering fylder meget i Verarcas arbejde. “Det skal være nemt at få sin data tredjepartsverificeret,” siger han. “Bankerne skal kunne stole på de oplysninger, de får, og virksomhederne skal vide, at de bliver målt på samme parametre som alle andre.”

Ifølge Søren Orluf er ESG i dag ved at bevæge sig fra en complianceøvelse til en konkurrenceøvelse. Virksomheder, der kan dokumentere deres klimaaftryk og indsats, står stærkere, når kunder, leverandører og banker vurderer deres samarbejdspartnere. “Det handler ikke længere om, hvorvidt man skal i gang, men hvordan man gør det smartest,” forklarer han.

Mens softwareleverandører som Verarca gør ESG-data mere tilgængelige og valide, handler næste skridt om at bruge dem aktivt – både i dialogen mellem bank og virksomhed og i virksomhedens egen strategi.

“Vi møder mange virksomheder, der gerne vil i gang, men som er i tvivl om, hvad der er relevant at måle og rapportere på,” forklarer Irene Hvid, Partner & Head of ESG hos Grant Thornton. “Der samarbejder vi med banker og teknologileverandører for at skabe et fælles sprog – så virksomhederne ikke drukner i krav, men får noget konkret at arbejde med.” Grant Thornton bidrager desuden med validering af ESG-data, så både banker og virksomheder kan have tillid til tallene.

“Når data bliver brugt i bankernes kreditvurdering eller i markedsføring, er det afgørende, at de er pålidelige,” siger Irene Hvid. “Her kan en revisorerklæring eller validering gøre en stor forskel – både i dialogen med banken og i forhold til kunder og investorer.”