Regnskab og klimaregnskab har hver deres fagsprog. Her forklarer vi de mest relevante begreber — i et sprog, der ikke kræver en baggrund som revisor eller klimakonsulent — og hvad de betyder i en Verarca-kontekst.
12 begreber
En kontoplan er en oversigt over alle de konti, som et firma bruger til at registrere sine udgifter og indtægter, aktiver og gæld i regnskabssystemet. Tænk på det som en lang kategoriliste — f.eks. “El og varme”, “Brændstof”, “Rejseudgifter” osv.
I Verarca: Når vi sætter en integration op, vælger vi hvilke konti fra kontoplanen der er klimarelevante og skal bidrage til klimaregnskabet. Det er vigtigt at vælge rigtigt, fordi vi kun henter data fra de tilvalgte konti.
En postering er en enkelt registreret transaktion i regnskabssystemet — altså et køb, en betaling eller en overførsel. Hvis en virksomhed køber diesel til firmabilen, oprettes der en postering med dato, beløb og hvilken konto den hører til.
I Verarca: Posteringer indeholder nogle gange flere fakturalinjer, som også er det, vores beregninger baseres på.
Et bilag er den originale dokumentation for en postering — typisk en faktura, kvittering eller et kontoudtog. Bilag er beviset for, at en transaktion har fundet sted.
I Verarca: Verarca henter bilag automatisk via integrationen, hvis det er muligt. Bilagene bruges til at verificere posteringerne og giver et mere præcist grundlag end blot beløbet alene.
En faktura er en regning sendt fra en leverandør til virksomheden. Den specificerer, hvad der er købt, til hvilken pris og hvornår.
I Verarca: Fakturaer er typisk det bilag, der er knyttet til en postering. Indeholder fakturaen mængdedata (f.eks. antal liter brændstof eller kWh), kan Verarca bruge disse til mere præcise beregninger frem for et spend-based estimat.
En kreditnota er det modsatte af en faktura — den udligner en tidligere faktura, f.eks. ved returnering af varer eller en fejl i en faktura.
I Verarca: De skal som udgangspunkt ikke bidrage til klimaregnskabet og kan ekskluderes.
Bogføring er selve processen med at registrere alle virksomhedens transaktioner i regnskabssystemet. Når en faktura er “bogført”, er den officielt registreret og indgår i regnskabet. Det er forskelligt fra bogholderi til bogholderi, hvor ofte der bogføres — nogle gør det hver uge, andre kvartalsvis, ofte afhængigt af virksomhedens størrelse og aktivitet.
I Verarca: Vi henter typisk kun bogførte posteringer via integrationen, da ikke-bogførte posteringer endnu ikke er godkendt og kan ændre sig. Ligger noget i en kladde i økonomisystemet, er posteringerne ikke endeligt bogført.
En konto er en specifik kategori inden for kontoplanen, f.eks. “3100 – Varekøb” eller “4200 – El og vand”. Alle posteringer bogføres på en bestemt konto.
I Verarca: Det er kontonummeret og -navnet, der afgør, om en postering hentes ind i klimaregnskabet, og hvilket scope den placeres i.
Regnskabsåret er den 12-måneders periode, som virksomhedens årsregnskab dækker. Det følger ikke nødvendigvis kalenderåret — mange virksomheder har f.eks. regnskabsår fra 1. juli til 30. juni.
I Verarca: Det er vigtigt at afstemme, om klimaregnskabet skal være for kalenderår eller regnskabsår.
Periodisering er en regnskabsmetode, hvor en udgift registreres i den periode, den vedrører, ikke nødvendigvis den periode, den betales i. For eksempel registreres en halvårlig el-regning typisk fordelt over de måneder, den dækker.
I Verarca: Periodiseringer kan betyde, at en postering ligger i en lidt anden periode end forventet, eller at den samme udgift ser ud til at dukke op to gange. Det er normalt og skal ikke dobbelttælles.
Primo-posteringer oprettes ved starten af et nyt regnskabsår for at overføre saldi fra det foregående år. Ultimo-posteringer laves ved årets afslutning for at afslutte og balancere regnskabet.
I Verarca: Disse posteringer er rent bogholderimæssige og repræsenterer ikke reelle køb. De skal ikke bidrage til klimaregnskabet og bør ekskluderes.
I dobbelt bogholderi registreres alle transaktioner på to sider: debet og kredit. Forenklet er debet en udgift eller et aktiv, mens kredit er en indtægt eller gæld. Man behøver ikke forstå det i detaljer — bare vide, at det er systemets måde at holde regnskabet i balance.
I Verarca: Det kan have betydning for, om en postering vises med positivt eller negativt beløb. Alle kreditposteringer frasorteres automatisk, så der ikke beregnes CO₂-udledning heraf.
Moms er en afgift på 25%, som pålægges de fleste varer og tjenesteydelser i Danmark. Momsregistrerede virksomheder kan trække momsen fra og ser derfor udgiften eksklusive moms i regnskabet.
I Verarca: Vi arbejder typisk med beløb ekskl. moms, da det er det faktiske udgiftsbeløb for virksomheden. Det er vigtigt at tjekke, at integrationen leverer ekskl. moms-beløb, ellers overestimeres CO₂-udledningen med 25%.
17 begreber
Et klimaregnskab er en opgørelse over, hvor meget drivhusgas en virksomhed udleder i løbet af et år. Det fungerer lidt som et økonomisk årsregnskab, bare for CO₂ i stedet for kroner.
I Verarca: Platformen samler automatisk data fra virksomhedens regnskabssystem og beregner CO₂-udledningen — det er selve motoren bag klimaregnskabet.
Der findes flere forskellige drivhusgasser — CO₂, metan, lattergas m.fl. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til en fælles enhed kaldet CO₂-ækvivalenter (CO₂e). Metan er f.eks. langt kraftigere end CO₂, så 1 kg metan svarer til ca. 28 kg CO₂e.
I Verarca: Alle beregninger og rapporter viser tal i CO₂e, så man kan sammenligne på tværs af aktiviteter og år.
GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) er den internationale standard for, hvordan virksomheder opgør og rapporterer drivhusgasudledninger. Den er den mest udbredte metode i verden og danner grundlag for det meste klimaregnskabsarbejde.
I Verarca: Platformen er bygget op om GHG-protokollens struktur med Scope 1, 2 og 3 og de forskellige GHG-kategorier.
Scope 1 dækker direkte udledninger fra aktiviteter, som virksomheden selv kontrollerer. Det er typisk forbrug af brændstof i egne køretøjer, opvarmning med olie eller gas og andre processer på virksomhedens egne anlæg.
Eksempler: Diesel til firmabiler, naturgas til varmeanlæg, brændstoffer brugt i produktion.
Scope 2 dækker indirekte udledninger fra den energi, virksomheden køber — primært elektricitet og fjernvarme. Udledningen sker hos energiproducenten, men virksomheden er årsag til den via sit forbrug.
Eksempler: El fra elnettet, fjernvarme fra varmeværket.
I Verarca: El- og fjernvarme-data kan hentes via integrationer eller indtastes manuelt med oplysning om forbrug i kWh.
Scope 3 er alle øvrige indirekte udledninger i virksomhedens værdikæde — det, som hverken er Scope 1 eller 2. Det er typisk den største del af et klimaregnskab og dækker alt fra indkøb af varer og tjenester til medarbejdernes pendling og transport af produkter.
Eksempler: Indkøb af råvarer, fragtomkostninger, forretningsrejser, affaldshåndtering.
I Verarca: Størstedelen af posteringerne fra regnskabssystemet lander her og beregnes via spend-based-metoden.
En emissionsfaktor er et tal, der angiver, hvor meget CO₂e der udledes per enhed af en bestemt aktivitet. Den bruges til at omregne f.eks. kroner brugt på en ydelse eller liter brændstof til konkrete CO₂e-tal.
Eksempler: 1 liter diesel = 2,68 kg CO₂e. 1 kWh dansk el = ca. 0,12 kg CO₂e (afhænger af årstal og elmix).
I Verarca: Emissionsfaktorer tildeles automatisk eller manuelt til posteringerne. Jo mere præcis emissionsfaktor, desto mere retvisende klimaregnskab.
En spend-based beregning estimerer CO₂-udledningen ud fra, hvad virksomheden har brugt penge på. Et bestemt beløb i en udgiftskategori ganges med en emissionsfaktor for den pågældende kategori.
Eksempler: 10.000 kr. brugt på “konsulentydelser” × emissionsfaktor for services = X kg CO₂e.
I Verarca: Dette er standardmetoden for Scope 3 og bruges, når der ikke er mere præcise data tilgængelige. Det er en anerkendt metode, men giver estimater — ikke eksakte tal.
En aktivitetsbaseret beregning bruger konkrete fysiske data i stedet for beløb. Det giver et mere præcist resultat end spend-based, men kræver, at virksomheden kan fremfinde de faktiske mængder.
Eksempler: I stedet for “vi brugte 5.000 kr. på diesel” bruges “vi tankede 200 liter diesel”.
I Verarca: Aktivitetsbaserede data kan tilføjes manuelt eller hentes via fakturaer med mængdeoplysninger (kWh, liter, ton osv.).
En EPD er en standardiseret miljødeklaration for et specifikt produkt, der opgør produktets klimaaftryk per enhed (f.eks. per kg stål eller per m² beton). Det er den mest præcise form for emissionsdata til Scope 3.
I Verarca: Hvis en leverandør kan levere en EPD for et produkt, kan den bruges som grundlag for beregningen frem for den generelle spend-based-faktor.
En baseline er det referenceår, som virksomhedens klimafremskridt måles ud fra. Typisk er det det første år, virksomheden laver et klimaregnskab.
Eksempler: Virksomheden lavede sit første klimaregnskab i 2023 og satte det som baseline. Fremtidige reduktioner måles i forhold til 2023-niveauet.
Dekarbonisering betyder at reducere eller fjerne CO₂-udledninger fra en aktivitet, et produkt eller en virksomhed. Det er det overordnede mål for de fleste klimastrategier.
Net zero betyder, at en virksomhed udleder lige så meget CO₂, som den fjerner fra atmosfæren — altså en nettoudledning på nul. Det opnås ved en kombination af reelle reduktioner og kompensering for de resterende udledninger.
I Verarca: Net zero kræver dokumenterede, massive reduktioner — ikke blot kompensering. Begrebet bruges desværre også mere løst og upræcist i erhvervslivet.
Kompensering (carbon offsetting) betyder, at man finansierer projekter andre steder i verden, der reducerer eller optager CO₂ — f.eks. skovplantning eller vedvarende energiprojekter — for at opveje egne udledninger.
I Verarca: Kompensering indgår ikke i selve klimaregnskabet (som opgør faktiske udledninger), men kan være en del af virksomhedens overordnede klimastrategi.
CSRD er et EU-direktiv, der stiller krav om, at større virksomheder rapporterer om deres bæredygtighedspåvirkning — herunder CO₂-udledninger. Det udrulles gradvist og rammer i første omgang store børsnoterede selskaber, men vil på sigt omfatte mange mellemstore virksomheder.
I Verarca: Et veldokumenteret klimaregnskab er et vigtigt skridt mod CSRD-overholdelse for de kunder, der er eller bliver underlagt direktivet.
Science Based Targets er en international organisation, der certificerer virksomheders klimamål som videnskabeligt underbyggede — dvs. tilpasset målet om at begrænse global opvarmning til 1,5°C. At have et “science based target” er et kvalitetsstempel på virksomhedens klimaambitioner.
Dobbelt væsentlighed er et CSRD-begreb, der beskriver, at virksomheder skal vurdere bæredygtighed fra to vinkler: dels hvilken påvirkning virksomheden har på klimaet, dels hvilken risiko klimaet udgør for virksomheden. Begge perspektiver er væsentlige.
Ingen begreber matcher din søgning.
Book en demo 