Kunden beder om CO2-tal: Hvad gør du?

Viden Generel

Når kunden beder om CO2-tal

En mail lander i indbakken

En af dine største kunder skriver: de skal bruge dine CO2-tal. Måske specifikt dine Scope 3-tal. Måske bare “jeres udledninger”. Det er ikke en trussel. Det er sjældent ondsindet. Men det kan føles uoverskueligt, hvis du ikke har set spørgsmålet komme.

Her er, hvad der foregår – og hvad du gør ved det.

Hvorfor spørger de om CO2-tal overhovedet?

Din kunde er sandsynligvis en af de ca. 220 danske virksomheder, der stadig er direkte forpligtet til at rapportere efter EU’s CSRD-regler (Corporate Sustainability Reporting Directive – reglerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering). Det gælder også omkring 10.000 virksomheder i resten af EU. Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer har opgjort det danske tal, efter at EU strammede reglerne markant i 2026 med Omnibus I-direktivet.

Disse virksomheder skal ikke kun rapportere deres egne udledninger. De skal rapportere udledninger fra hele deres værdikæde. Det kaldes Scope 3: udledninger fra alt, hvad virksomheden køber ind, og alt, hvad der sker med det, den sælger videre. Bruger virksomheden fx et transportfirma, tæller den udledning med i deres Scope 3 – ikke i transportfirmaets eget regnskab.

For de fleste virksomheder er Scope 3 langt fra en lille del af regnskabet. Ifølge CDP – den internationale organisation, der indsamler klimadata fra tusindvis af virksomheder verden over – udgør Scope 3 i gennemsnit omkring 75% af en virksomheds samlede udledninger. I nogle brancher, som finans, detail og forbrugsvarer, er andelen endnu højere.

Det tal skal du dog tage med et gran salt: Greenhouse Gas Management Institute har påpeget, at det ikke er helt retfærdigt at sammenligne direkte med Scope 1 og 2. Grunden er teknisk: den samme udledning bliver ofte talt med hos flere virksomheder på én gang (din udledning tælles både hos dig og hos din kunde), og tal fra flere år kan blive blandet sammen. Men det ændrer ikke ved det, der betyder noget for dig: Scope 3 er den del af regnskabet, din kunde har sværest ved at lave selv – og derfor den del, de oftest spørger dig om.

Hvad går Scope 3 så konkret ud på? Det dækker mange forskellige ting – fra de varer, virksomheden køber ind, over transporten af dem, til hvordan de produkter, virksomheden selv sælger, bliver brugt. Hvilke af de dele der er relevante for din kunde, afhænger af deres branche.

Må du sige nej?

Kort svar: nej, ikke med henvisning til loven.

Vi har skrevet to artikler om det EU-loft, der begrænser, hvor meget en stor kunde må kræve af dig til deres CSRD-rapportering: VSME: Loftet for ESG-krav til SMV’er giver den korte version, VSME-loftet i detaljer går i dybden. Det loft dækker en liste af generelle oplysninger, energital, medarbejderdata og lignende. Scope 3 står ikke på den liste.

Det betyder: beder en kunde om dine Scope 3-tal, kan du ikke afvise med henvisning til EU-reglerne. Det er i stedet et helt almindeligt kommercielt spørgsmål mellem dig og din kunde – ligesom enhver anden oplysning, en kunde kan finde på at bede om i et samarbejde.

Hvorfor det faktisk er en mulighed – ikke kun en byrde

Store virksomheder vælger i stigende grad deres leverandører efter, om de kan levere de data, kunden skal bruge. Kan du ikke svare, er du et hul i kundens eget regnskab. Det er et problem, kunden helst vil slippe for at have – og du risikerer at blive fravalgt uden nogensinde at høre hvorfor.

Kan du derimod svare hurtigt og troværdigt, står du stærkere, næste gang kontrakten skal fornyes, eller et udbud afgøres.

Det gælder, selv hvis din egen kunde ikke er CSRD-forpligtet i dag. Kravet ruller nedad gennem værdikæden, led for led. Så spørgsmålet kan sagtens lande hos dig fra en kunde, der bare selv sidder ét led tættere på en af de store.

Sådan gør du det i praksis

Den gode nyhed: Scope 3-tal kræver sjældent ny viden. De kræver, at nogen samler det, du allerede har. Dine indkøb, din energiforsyning, din transport og dine leverandørers oplysninger ligger typisk allerede i din bogføring og dine systemer. Opgaven er at omsætte de data til et klimaregnskab i det format, din kunde beder om – ikke at opfinde noget fra bunden.

Det er præcis det, et system som Verarca gør: henter de data, I allerede har liggende i jeres økonomisystem, beregner udledningerne efter anerkendte metoder, og leverer resultatet i det format, kunden beder om. I slipper for at samle det manuelt i et regneark, hver gang nogen spørger.

Vil du vide mere om, hvad EU-loftet betyder for dig, og hvorfor Scope 3 ikke er en del af det? Læs VSME: Loftet for ESG-krav til SMV’er. Eller se, hvor kravene i din branche typisk kommer fra: Derfor beder kunder og banker om klimadata.

Spørgsmål du måske sidder med

Kan jeg bare sige, at jeg ikke har tallene

Du kan sige det, men det løser ikke problemet. Kunden har stadig brug for tallene og spørger sandsynligvis igen – eller overvejer en leverandør, der kan svare. Ofte er det hurtigere at få tallene på plads end at forklare, hvorfor du ikke har dem.

Er det kun store virksomheder, der spørger om Scope 3?

Nej. Kravet ruller nedad gennem værdikæden. Selv mellemstore og mindre virksomheder kan blive spurgt, hvis de leverer til en virksomhed, der selv skal svare videre opad i kæden.

Hvad er forskellen på Scope 1, 2 og 3?

Scope 1 er dine egne, direkte udledninger – fx fra firmabiler eller egen produktion. Scope 2 er udledninger fra den energi, du køber – el og varme. Scope 3 er alt det andet: udledninger fra det, du køber ind, og fra det, der sker med det, du sælger videre eller producerer.

Kilder