Book en demo Har du hørt, at ESG-rapportering snart bliver et lovkrav for dig?
admin
Kort svar: Nej – for langt de fleste danske SMV’er bliver ESG-rapportering ikke et direkte lovkrav. EU’s Omnibus I-direktiv (vedtaget februar 2026) hævede grænsen til virksomheder med over 1.000 ansatte og 450 mio. euro i omsætning. Men dine store kunder og din bank kan stadig bede om dine tal – og dér sætter EU’s frivillige VSME-standard rammen for, hvad de må kræve.
Måske har nogen sagt det til dig for et par år siden. Dengang var det ikke forkert – EU var på vej til gradvist at udvide kravene til stadig mindre virksomheder.
Sådan er det ikke længere. I foråret 2026 ændrede EU reglerne markant med det såkaldte Omnibus I-direktiv, og i dag er det kun de allerstørste danske virksomheder – omkring 220 – der er direkte forpligtet til at rapportere. Er du en almindelig dansk SMV, er du højst sandsynligt ikke længere en af dem.
Så hvorfor skriver vi stadig om det?
Fordi kravet ikke stopper ved de 220 virksomheder
De 220 store virksomheder skal rapportere hele deres værdikæde – ikke kun deres egen forretning. Det betyder, at de beder deres leverandører om data. Og de leverandører beder igen deres egne leverandører om data. Kravet ruller nedad, led for led – og før eller siden lander det hos en virksomhed på din egen størrelse, der bare sidder tættere på en af de 220.
Så selvom du aldrig selv fakturerer en af de store direkte, kan spørgsmålet godt ende på dit bord alligevel.
Den gode nyhed: der er sat et loft
Her kommer den del, de fleste ikke ved: EU har indført et loft for, hvor meget de store virksomheder må bede dig om. Loftet bygger på en standard, der hidtil har heddet VSME. Navnet er på vej til at ændre sig – det kan du læse om i den tekniske gennemgang. Selve loftet er til gengæld langt kortere, end folk regner med.
Vi taler om nogle stykker overordnede oplysninger om virksomheden, et par tal om energiforbrug og udledning, lidt om medarbejderforhold og enkelte andre punkter. Det er ikke hele klimaregnskabet, og det er langt fra et bureaukratisk uhyre. En stor kunde har ret og pligt til at holde sig til den liste, når de beder om data til deres egen lovpligtige rapportering – og skal endda fortælle dig det, hvis de beder om mere, end de må.
Én ting er ikke med på listen: Scope 3-tal (udledninger fra det, virksomheden køber ind og sælger videre). Det betyder ikke, at Scope 3 er irrelevant for dig – tværtimod. Det betyder bare, at det er et spørgsmål mellem dig og din kunde, ikke noget loven blander sig i. Beder en kunde om dine Scope 3-tal, fordi de selv har brug for dem til deres regnskab, kan du ikke sige nej med henvisning til loftet. Vi går i dybden med præcis den situation i Når kunden beder om CO2-tal.
Selv hvis du ikke leverer til de store – endnu
Der er en anden god grund til at have styr på det her: dokumentation er ved at blive adgangsbilletten til de gode kunder. Store virksomheder vælger i stigende grad leverandører efter, om de kan levere data – en leverandør uden svar er et hul i deres regnskab. Kan du svare, er du med i feltet. Kan du ikke, bliver du valgt fra, uden at du nogensinde hører om det.
Og banken?
Bankerne er de næste, der begynder at spørge. Finanstilsynet har allerede givet flere store banker påbud om at blive bedre til at indsamle ESG-data fra deres erhvervskunder – og rapporten er klar: det arbejde betyder, at bankerne rent faktisk kommer til at bede jer om konkrete tal:
Instituttet vil med sådanne kvantitative analyser også få indhentet de relevante ESG-data på kunderne. (…) VSME kan dermed fungere som et struktureret datagrundlag (…)Få, men kreditrelevante, ESG-datapunkter.
Med andre ord: banken kommer til at bede om dine tal, og den leder efter dem i præcis det format, VSME-standarden allerede definerer. Både Finanstilsynet og EU’s banktilsyn peger på, at bankerne bør holde sig til den samme korte liste, som gælder for de store virksomheder – det er ikke mere kompliceret, end at du med en begrænset indsats bør kunne levere det, banken beder om.
Læs rapporten fra Finanstilsynet her
ESG-rapportering er nemmere end du tror
Opgaven er mindre, end du måske tror. Det meste af det, du bliver bedt om, ligger allerede i din bogføring – energiforbrug, indkøb, medarbejderdata. Det handler om at samle og beregne, ikke om at opfinde noget nyt. Derfor bruger mange et system som Verarca: et system der henter automatisk tallene fra bogføringen og leverer dem i det format, du bliver bedt om – i stedet for at du selv skal samle det hele manuelt i et regneark.
Spørgsmål du måske sidder med
Nej. Du er sandsynligvis ikke omfattet af den direkte rapporteringspligt. Men dine største kunder kan godt være det – og så lander spørgsmålet hos dig som leverandør alligevel.
Nej. Det betyder bare, at der er en grænse for, hvor meget de store kunder kan kræve af dig til deres lovpligtige rapportering. Beder en kunde om noget uden for loftet, fordi de reelt har brug for det til deres eget regnskab, er det stadig et fair spørgsmål at stille dig – loftet blander sig kun i det, der bruges til deres CSRD-rapportering.
Reglerne er vedtaget af EU-Kommissionen, men skal først godkendes endeligt af Europa-Parlamentet og Rådet. Det ventes at falde på plads i løbet af efteråret 2026, med virkning fra regnskabsår 2027
ESG står for Environmental, Social and Governance – miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. CSR er et bredere, ældre begreb for virksomheders samfundsansvar generelt. I praksis bliver de ofte brugt i flæng, men det er ESG-betegnelsen, EU’s rapporteringskrav (CSRD og VSME-standarden) bygger på.
