Book en demo Vægter klimadata, når I byder på et udbud?
admin
Kort svar: Ja – klimadokumentation vægter i stigende grad, når ordrer og udbud afgøres. BR18’s klimakrav til byggeriet (skærpet 1. juli 2025) og offentlige indkøb trækker kravet ned gennem kæderne, led for led. Kan I levere jeres CO2-tal fra bogføringen, tæller det med i tilbuddet. Kan I ikke, risikerer I at blive valgt fra uden at høre hvorfor.
Bygherren spørger, før kontrakten er underskrevet
I byder på et udbud eller en anden opgave. Undervejs i processen kommer spørgsmålet: kan I levere jeres CO2-tal for arbejdet? Det er ikke en formssag længere. Det kan være det, der afgør, om I vinder udbuddet, eller om det går til en konkurrent, der kunne svare hurtigere.
Her er, hvad der driver det – og hvad du skal kunne levere.
Hvorfor kommer kravet om klimadata i udbud nu?
Fra 1. juli 2025 er bygningsreglementets klimakrav (BR18) skærpet, så det ikke længere kun er byggematerialerne og bygningens drift, der skal leve op til en CO2e-grænseværdi. Nu skal selve byggeprocessen også dokumenteres og holdes under en selvstændig grænse: 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år. Grænsen strammes yderligere til 1,3 i 2027 og 1,1 i 2029.
Den grænse dækker to dele: transporten af materialer og maskiner til byggepladsen, og selve arbejdet på pladsen – energiforbrug, brændstof og materialespild. De to regnskaber (bygningens materialer og byggeprocessen) er separate. Man kan ikke dække et overskridelse i det ene med overskud i det andet – begge skal holdes hver for sig.
Det er bygherren, der har det juridiske ansvar for at dokumentere og overholde kravet. Men bygherren kan ikke gøre det uden data fra dem, der rent faktisk udfører arbejdet – dig som entreprenør eller underleverandør.
Er det så jer, der skal opfylde loven?
Kort svar: nej, ikke direkte. Kravet retter sig juridisk mod bygherren, ikke mod dig som underleverandør.
Men det ændrer ikke ved, hvad der sker i praksis: bygherren og entreprenøren skal kunne dokumentere hele byggeprocessens CO2e-udledning, og det kan de kun, hvis I – og alle andre led i kæden – leverer jeres del af tallene. Det gør det til et krav, I møder kontraktuelt, selv når det ikke er jer, loven er skrevet til.
Det er den samme mekanik, som gælder når en stor kommerciel kunde beder om jeres Scope 3-tal: I har ingen lovfæstet ret til at sige nej, fordi kravet reelt kommer et andet sted fra i værdikæden. Det gør det til et forretningsmæssigt spørgsmål, ikke et juridisk et.
Hvad skal du konkret kunne dokumentere?
Det, bygherren eller entreprenøren typisk vil bede om, er:
- Hvilke maskiner der er brugt, og hvor længe
- Hvor meget brændstof der er forbrugt
- Hvor langt materialer og maskiner er transporteret til pladsen
- Hvor meget materialespild der er opstået
- Hvordan byggeaffaldet er håndteret og bortskaffet
Kan I ikke levere det, er I ikke nødvendigvis diskvalificeret på stedet – men I er et usikkerhedspunkt i bygherrens eget regnskab, og det er en dårlig position at forhandle fra, næste gang en opgave skal fordeles.
Hvorfor det er en fordel at have styr på det først
Bygherrer og entreprenører vælger i stigende grad samarbejdspartnere efter, om de kan levere de data, der skal til for at overholde deres eget klimaregnskab. Kan I svare med det samme, står I stærkere i udbuddet. Kan I ikke, risikerer I at blive valgt fra til fordel for en konkurrent, der kunne dokumentere sit arbejde hurtigere – uden at I nødvendigvis hører, hvorfor buddet ikke vandt.
Det gælder, selv når opgaven ikke er et formelt offentligt udbud. Private bygherrer og hovedentreprenører står under samme pres for at kunne dokumentere hele byggeprocessen, og sender derfor samme spørgsmål videre ned i kæden af underleverandører.
Sådan gør du det i praksis
Her er det værd at kende forskellen på to typer data. Jeres generelle brændstofkøb, energiforbrug og øvrige indkøb ligger allerede i jeres bogføring – det er data, et system som Verarca automatisk kan hente og omsætte til et klimaregnskab, uden at I selv skal samle det manuelt.
De mest granulære byggeproces-tal – maskintimer og materialespild registreret på den enkelte byggeplads – er en anden type data. De ligger typisk uden for bogføringen og skal registreres separat, fx i en logbog eller en app på pladsen, mens arbejdet står på. Det er ikke noget, Verarca gør for jer i dag. Men det er værd at vide på forhånd, så I ikke lover en bygherre et dataniveau, I først opdager I mangler, når buddet skal afleveres.
Har du en stor kommerciel kunde, der beder om CO2-tal uden for et udbud? Læs Når kunden beder om CO2-tal. Er det i stedet banken, der spørger? Se Må din bank kræve ESG-data af dig?.
Spørgsmål du måske sidder med
Kravet gælder byggeri, der søger byggetilladelse efter 1. juli 2025, og omfatter bl.a. nybyggeri, tilbygninger over en vis størrelse og en række andre bygningstyper. Visse mindre og samfundskritiske bygninger er undtaget – men udgangspunktet er, at omfanget øges over tid, ikke reduceres.
Nej. BR18’s krav gælder, uanset om bygherren er offentlig eller privat. Private bygherrer og hovedentreprenører står under samme dokumentationspres og sender derfor samme spørgsmål videre til deres underleverandører.
Det juridiske ansvar for at overholde grænseværdien ligger hos bygherren, ikke hos dig som underleverandør. Men i praksis kan mangel på data betyde, at I ikke bliver valgt til opgaven, eller at bygherren vælger en anden samarbejdspartner til den næste.
Bygningens klimaregnskab dækker materialer, udskiftning, drift og affaldshåndtering over bygningens levetid. Byggeprocessens regnskab er en selvstændig, separat grænseværdi for det, der sker under selve opførelsen: transport til pladsen og energi-/brændstofforbrug og spild på pladsen. De to regnskaber kan ikke opveje hinanden.
Kilder
